Håndboldskole 2007
39 børn i alderen 9-15 år deltager i årets håndboldskole. Der er godt gang i den
med alle mulige slags håndboldrelaterede øvelser både i hallen og i gymnastiksalen.
I dag mandag har vi fået startet rigtig godt. Det er ivrige og aktive børn vi har
med og instruktørerne er dygtige og engagerede. Deltagerne har fået udleveret T-shirt,
madkasse, nøglering og drikkedunk. Der er også udvekslet adskillige telefonnumre.
I morgen tirsdag kommer Michael Bruun og Lars Rasmussen fra TTH og underviser børnene
i 1½ time, hvorefter der skrives autografer. Når træningsdagen er omme, skal vi
over på skolen og indkvarteres, da der skal overnattes til onsdag. Resten af dagen
er der mulighed for fri aktivitet i hallen og gymnastiksalen. Bl.a. kan 2.div og
Hr Ynglinge Elites træning overværes.
Onsdag er der ud over almindelig træning arrangeret en blandet turnering for alle
deltagere. Kl. 14-15 er forældre og søskende inviteret til diplomoverrækkelse og
afslutning med kaffe og fastelavnsboller.
|